Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
overskjærer nemlig Island, saa at Øens vestlige og største Del, regnet fra Ferros
Meridian, har vestlig Længde.
Hvad nu Fædrenelandets Beliggenhed paa Kloden, med Hensyn til
Himmelegnene Øst og Vest, angaar, da kunne vi ikke noksom paaskjønne, hvilken
overordentlig fortrinlig Plads dette, og i det Hele den skandinaviske Halvø
indtager paa Jorden. Ja, man kan med den strængeste Sandhed paastaae, at
intet Land paa den nordlige eller sydlige Halvkugle, der har den samme
Afstand fra Jevndøgnskredsen som Norge, fremviser, under samme Høide over
Havfladen, et saa mildt, for Væxt- og Dyrverdenen saa begunstiget Klima,
som dette. De Forhold paa Kloden, som bevirke dette for os saa glædelige
Særsyn, ere forskjellige; men alle forene sig til det Gode, til at mildne
Norges Klima, til at frembringe Væxter og Dyr, som man i andre Lande først
gjenfinder under meget sydligere Breder.
Det vilde blive for vidtløftigt, her udtømmende at fremstille de af disse
Aarsager, som det hidtil har staaet i Menneskets Magt at udgrunde. To af
de mest virksomme blandt disse turde være den varme Havstrøm, som under
Navnet Golfstrømmen antages fra den mexikanske Havbugt i Amerika at udgaa
i nordøstlig Retning og støde mod Norges Vestkyst, samt den i Forhold til
Rigets Fladeindhold overordentlig betydelige Kyststrækning, hvor Havvindene
om Vinteren i væsentlig Grad formilde Lufttemperaturen.
Der kunde anføres Hundreder af Forbilleder paa denne Norges
begunstigede Beliggenhed; men nogle faa af dem beviser dette allerede tilstrækkeligt.
Saaledes ligger Hardanger og Sogn, hvor saamange udmærkede Frugtarter,
endog i mindre varme Sommere, trives og komme til Modenhed, under samme
Brede som det Sydlige af Grønland i Amerika, og nordfor det Ochotske Hav
i Sibirien, Steder, hvor ikke Korn, end mindre fine Træfrugter kunne trives.
Den aarlige Middelvarme i de nævnte norske Egne nærmer sig til 6 Grader
paa den Reaumurske Varmemaaler (Thermometer), en Middelvarme, som man
i Europa først gjenfinder i Tydskland og Sydrusland. I det Trondhjemske
er Aarets Middelvarme henimod 4 Grader, og her trives baade Korn og ædle
Træfrugter; paa den samme Bredde ligger det Sydlige af Behringsstrædet,
der adskiller Asia fra Amerika, og som den største Del af Aaret er bedækket
med Is. Selv under Polarkredsen, der i en Afstand af omtrent 66 1/2 Grad
eller næsten Tusinde Mile fra Jevndøgnskredsen overskjærer Jorden, modnes i
Norge Kirsebærene i gode Sommere; men under den samme Kreds i
Sibirien og hos Eskimoerne i Amerika, findes kun en ringe Plantevæxt; og
vender man nu Blikket til den sydlige Jordhalvkugle, da træffer man under denne
Brede paa det sydfor Kap Horn i Amerika beliggende Grahamsland,
Sydshetland og andre i de senere Aar opdagede Jordstrøg, golde, isbedækkede og
ubefolkede Lande. Ved vort Norges nordligste Pynter Nordkap og Nordkyn
synker den aarlige Middelvarme ikke under Frysepunktet og ikke langt sydfor
disse Steder trives endnu Birkeskoven og Potetavlen, medens under den samme
Brede i Novaja Semlja, Nordsibirien og Baffinsbugten, samt i den sydlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
