- Project Runeberg -  Høidemaalinger i Norge fra Aar 1774 til 1860 /
22

(1860) [MARC] Author: Andreas Vibe
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

22

brandsdalen). Ved de nordlige Kyster betegner Ordet som oftest et meget steilt
Forbjerg eller en Klippevæg . Fugløskagen, Loppeskagen (Finmarken) ; men ogsaa
undertiden et nøgent, lavt og fremspringende Næs. ^ernæsskagen (ved Bodø).

Skalle, Skolt (se Pande); fremragende Fjeld med en afrundet Top
Hakaskallen (Elverum) Haarskallen (Skogn). Under Vandet betegner Skalle en
afrundet Forhøining eller Fiskegrund.

Skank, Laarben (se Knok) meget sjelden Benævnelse. Brurskanken
(Hel-geland).

Skar, Skard (udtales oste som ,,Skal’’), meget almindelig Benævnelse
paa et Fjeld, hvoxi er en Revne, en Kløvt, et Hak eller et Pas; forekommer
i de fleste Amter. Dyrskardet (paa Haukelidfjeldet) Gaakelfkardet
(Gudbrands-dalen) Brureskardet (østerdalen) Skarssjeldene (Tydalen) Sætersskardet
(Sønd-fjord) Rodalsskalet (Helgeland).

Skarv, Skjerv, et hoit, nøgent, ofte med løse Stenblokke bedækket Fjeld ;
almindeligt i de fire sydlige Stifter. Hallingskarven. Søskarven (Rendalen)
Storskarven (Aalen).

Skavl, Snetind, Fjeldryg med dybe Snebedækninger; temmelig alminde^
ligt Navn i Høifjeldtrakterne. Vosseskavlen, Blaaskavlen (paa Hallingskarven).

Skift, sjeldent, Ravskiftet (Aamodt).

Skolt se Pande.

Skrot (Krop), en bred og svær Fjeldmasse; Navnet forekommer mel^
nordenfjelds men ikke almindeligt. Skrotten (Namdal).

Skurv, meget sjeldent. Tannebergsskurven (Odalen).

Slot, eller maaske Slaat; blot i de sydlige Amter; men ogsaa der
spar-somt. Ramstadslottet (Lørenskoven) Hallingdalsslottet (Hedrum).

Snyt, Snyte (Snude) ; meget sjelden Benævnelse. Løvesnyta (Laurvigs
Fogderi).

Stab, Stabbe Stap. Benævnelse paa bratte eneliggende Klipper især
ved Kysten. Det sidste Navu forekommer alene i det nordlige Norge. Ror^
stappen (Helgeland Stappen (vestfor Nordkap).

Stak (af Høstak) et rundagtigt kuppeldannet Fjeld, forekommer i de
vest-lige Egne. Løvstakken (ved Bergen) Godøstakken (Søndhordland).

Stav, Staur ^ i det nordlige Norge om steile ofte ubestigelige
alpedan-nede Fjelde ved Kysten og paa 0erne. Trænstaven (Helgeland) Stavene
(Vesteraalen) Angstauren (Finmarken).

Steu, en bred og svær ofte eneliggende Klippe; almindelig Benævnelse
over hele Riget, men mest ved Kysten, hvor Navnet oste bruges om bratte,
men ikke spidse Klippeøer. Haastenen (Iæderen og Dalerne) Tjøresten
(Nede-næs) Maarstenen (Bamle) Haastenen (Søndsjord) Bremstenen (Helgeland).

Stol Stol. Det sidste Orb betyder Sæter; men sorekommer dog
un-dertiden som Fjeldnavn. Begge Ord ere sjeldne som Fjeldbenævnelser.
Iyvre-stolen, Gyvrestolen (Telemarken) Haastølen (Robygdelaget).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:34:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hoidemaal/0030.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free