Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23
Stup, Støp, Fjeldasstyrtning, steil Klippe; fjeldent om Stedsnavne.
Iordstøp (Laurvigs Fogderi).
Sto^t, en Fjeldbenævnelse, som sormentlig blot sorekommer i de østlige
Egne i Nærheden as Rigsgrændsen om enestaaende steile Masser med asskaaret
Top. Andre antage Navnet Støtte eller Støt, vist uden Grund, sor at være
taget af de paa Fjeldene opførte Grændserøser. Haftorstøten (Røraas
Præste-gjæld) Hilmostøten (Tydalen) Blaastøten (Stjørds1len).
Sul, sremragende Klippetind ; maaske blot nordenfjelds, ogsaa der sjeldent.
Bolvigsula (Namdalen) Vassula (Lofoten).
Svadberg en for Iord blottet Fjeldskraaning ; almindelig Benævnelse i
det sydlige Norge.
^eig, Haarteigen (Hardanger),
^ind. Over hele Riget det almindelige Navn saavel paa eneliggende
spidse Fjelde som paa de af en større Fjeldmasse fremragende Toppe.
Naut-gardstinden (Gudbrandsdalen) Tessungtinden (Telemarken) Suletind (Filefjeld)
Præstekonetinden (Salten).
^op, ^ip, ^up. Samme Bemærkelse som Tind; men mere om lavere
Fjelde. Næsøtoppen (Helgeland).
^e se Skast.
^ue, ^uv, ^uve, en noget afrundet lavere Bjergtop eller Fjeldhøide;
sædvanlig Benævnelse, men mest i de fire sydlige Stister. Malletua
(Iæde-ren og Dalerne) Nordtuva (Elverum) Skreatua (Statlandet) Tuvsættuva
(In-derøens Fogderi) Lyngstuva (Finmarken).
^usse (Nisse eller Trold) som Fjeldbenævnelse sjelden. Præstetussen
(Nedenæs).
nr, nrd, Fjeldskraaning eller Kløvt, opsyldt med svære Stenblokke;
al-mindelig Benævnelse; Urdnaas (Telemarken) Urddalsfjeld (Snaasen).
^arde, ^ara, ^ete, ^ette, ^ite ^ord, Benævnelser paa sremragende
i længere Afstand synbare Fjelde, hvor der er eller har været Varder eller
Bauner. Forekomme meget hyppigt i de fire sydlige Stifter. Eskelandsvarde,
(Nedenæs) Solbergvarde (Eger) Digervarde (Lom) Olvara (Nordmøre)
Hin-remsvetten (Lexvigen).
^id, ^idde, Høisjeldslette af betydelig Udstrækning. Hardangervidder
^ol autoges før at være ensbetydende med Varde og en blødere Udtale as
Vord; men efter Horbye (^yt Magasin sor Naturvidenskaberne 8de og 11te
Bind) er det sandsynligt at idetmindste i nogle Egne Vol kun betegner
et ikke meget steil eller spidst Fjeld, uden at der paa samme har staaet nogen
Varde. Efter I Aaseus Ordbog er Vol (i Inderøen) en Fjeldside eller
Skraa-ningen nedenfor Fjeldvæggen.
Benævnelsen er meget udbredt, især i de østlige Dele af Riget.
Kvit-vola (Rendalen) Bustvola (Selbu) Finvola (Bærdalen).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
