- Project Runeberg -  Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur / Emigrantlitteraturen /
45

(1872-1890) Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Chateaubriand, Atala

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og en Skolepige, som løb bort for at gifte sig
sammen, kun snakkede om Krokodiller, Storke og
Urskove i «Atala’s» Stil. Der udkom en Parodi,
betitlet «Ah! là! là!», i hvilken Novellens lange
pragtfulde Beskrivelse af Missisippiflodens Bredder
var erstattet af en ligesaa vidtløftigt detailleret
Beskrivelse af en Kartoffelmark: saa paafaldende
syntes det da, at en Forfatter vilde spilde nogle
Sider paa Naturomgivelserne. Men medens Parodier,
Drillerier og Karrikaturer saaledes regnede
ned over Digteren, var han ikke derfor at beklage;
thi slige Ting ere Navnkundighedens Symptomer,
og med eet Slag var han fra en Ubekjendt bleven
en Berømthed af første Rang. Hans Navn var
paa Alles Læber, og det lød François René de
Chateaubriand.

Han var født som det yngste af ti Børn i et
gammeladeligt Hus i St. Malo i Bretagne.
Faderen var streng og tør, uselskabelig og taus,
havde kun een Lidenskab, sit Adelshovmod.
Moderen var lille og styg, urolig og misfornøiet,
men i høi Grad devot, Kirkegængerske og
Præstebeskytterinde. Sønnen arvede en Blanding af begges
Natur.

Haardt opdraget i et Hjem, hvor efter hans
eget Udtryk Faderen var Tyendets Skræk, Moderen
dets Svøbe, voxede han op indesluttet og sky,
tidligt fortrolig med Havets Bølgegang og Blæstens
Musik, men aldrig forsonet med Hjemmets Uhygge

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Feb 10 21:21:17 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hovedstrom/1/0051.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free