Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Chateaubriand, Atala
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Kulde, et stædigt, melancholsk og overspændt
Barn. Den ham i Alder nærmeste Søster Lucile,
der følte sig tilsidesat som han, blev hans eneste
Ven, hans eneste Fortrolige; hun var som han en
syg og lidenskabelig Sjæl, Aar for Aar mere
tilbøielig til Rousseau’s Mani at antage Alt for
sammensvoret mod hende og ansee sig for forfulgt
af Alle; i sin Barndom tyede hun til Broderen,
senere til Religionen som Beskytter mod disse Farer
og Trængsler. Hun var først som Broderen uskjøn
og sky, blev senere meget smuk, bleg med mørke
Haar, skjøn som en Dødens Engel; hun tilbragte
en stor Del af sit Liv i Klostre, var lidenskabelig
i sin Søsterkjærlighed og lidenskabelig katholsk.
Hun havde poetiske Anlæg og synes saavel i
Skyhed som i Exaltation at have været Broderens
kvindelige Sidestykke. En anden Søster Julie,
der i sin Ungdom levede udelukkende som
Verdensdame, endte som Hellig i religiøs Askese,
saa at Retningen mod Katholicismen synes at have
ligget den hele Slægt i Blodet.
Den stærke Tvang, hvori den unge Chateaubriand
holdtes, avlede hos ham en vild Trang til
at være fri og sin egen Herre; den bestandige
Opsigt, hvorunder han sukkede, avlede en
altbeherskende Drift til menneskesky Ensomhed. Ilede
han ene ned ad Fædreneslottets Trapper eller
gik han med sin Bøsse ensom paa Jagt, følte
han alle Lidenskaber koge og bruse i sit Indre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
