Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Chateaubriand, Atala
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og gjennem den vinde en ny Tro og et nyt
Holdepunkt. Han blev da som Personlighed en
fuldstændig Nihilist, en Aand, der, som han atter og
atter gjentager det, troede paa Intet; han tilføier
vel altid, naar han ikke glemmer det, «(undtagen
i Religionen)»; men et Menneske er efter sit
Væsen Troende eller Tvivler og det er kun en
Indbildning, som Halvdannelsen fremmer, at man
kan være troende i Religionen alene, naar man i
alt Andet er uden enhver Tro. — Chateaubriands
«Memoirer» ere fulde af den Art Udbrud om et
Navns og et Ryes Forgjængelighed og Intethed,
som senere ere saa hyppige hos Byron. Der er
uden Tvivl en god Del Affectation i disse Udbrud,
men en virkelig Livslede og en bestandig Melancholi
røber sig alligevel i dem. «Da jeg ikke
troer paa Noget, undtagen i Religionen, er jeg
mistænksom overfor Alt ... Den lille og
latterlige Side af Tingene viser sig altid først for mig;
i mine Øine existerer der i Grunden hverken store
Genier eller store Gjenstande ... I Politik har
min Overbevisnings Varme aldrig varet længere
end min Tale eller min Brochure var lang ...
Jeg kjender ikke i hele Verdenshistorien et Ry,
som kunde friste mig; skulde jeg bøie mig for at
tage den største Hæder i Verden op, naar den
laa for mine Fødder og jeg ved saa lidt kunde
gjøre den til min, saa vilde jeg ikke gjøre mig
den Uleilighed. Havde jeg selv kunnet skabe mig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
