Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Chateaubriand, Atala
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
havde jeg maaskee gjort mig til en Kvinde af
Lidenskab for Kvinderne; eller hvis jeg havde
gjort mig til Mand, havde jeg først skjænket mig
Skjønhed, dernæst, for at tage mine Forholdsregler
mod Kjedsomhed, min værste Fjende, havde jeg
nok villet være en stor Kunstner, men ubekjendt
og kun brugende mit Talent for mig selv. Reducerer
man Livet til dets sande Værd, og frigjør
man det for al Humbug, finder man kun to Ting
af Værdi, Religion i Forening med Intelligents og
Elskov i Forening med Ungdom, det vil sige
Fremtid og Nutid, Resten er det ikke Umagen
værd at tænke paa .... Udenfor Religionen har
jeg ingen Tro. Hvis jeg havde været Hyrde eller
Konge, hvad skulde jeg have gjort med mit Scepter
eller min Stav? Jeg var bleven lige træt af
Hæder og Geni, Arbeide og Fritid, Medgang og
Modgang. Alt trætter mig: jeg slæber med Møie
min Kjedsomhed med mig, altsom Dagene gaae,
og saaledes bortgaber jeg overalt mit Liv (et je
vais partout bâillant ma vie).» [1] Hvormegen
Lidenskab var ikke bleven bortødslet paa Fantasterier
og poetiske Drømme, før Chateaubriand
naaede til denne kjedsommelige Kjedsomhed. I
«Atala» sprudler Lidenskaben endnu som en varm
Kilde, men dens Stænk have en svidende,
fortærende Charakter:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
