Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Werther
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Meget til Fordel for Reglerne, omtrent lige
saa meget som til Ros for det borgerlige
Samfund. Et Menneske, der danner sig efter
dem, vil aldrig frembringe noget slet eller usselt,
ligesom En, der lader sig regulere af Love og
Velanstændighed, aldrig kan blive en utaalelig
Nabo eller mærkværdig Kjæltring; derimod vil
ogsaa enhver Regel, man sige hvad man vil,
ødelægge den sande Naturfølelse og det sande Udtryk
for den.» I dette Werthers Had til de udenfra
givne Regler ligger ogsaa hans Afsky for den hele
æsthetiske og sociale Terminologi. Derfor skjærer
Werther Tænder af Forbitrelse, naar Fyrsten, som
har nogen Kunstinteresse, samtaler med ham om
Kunst og medens Werther giver sin varme
Indbildningskraft Tøilen, med Et i den bedste
Mening plumper ud med en eller anden stemplet
Kunstterminus; derfor oprøres han i Samtalerne
med Albert over det færdige Register af
Samfundsdomme, denne har til sin Raadighed:
«Hvorfor, udraaber han, maae dog I Mennesker, naar I
tale om en Sag, strax sige: det er dumt, det er
klogt, det er godt, det er ondt! Hvad vil det
altsammen sige? Have I derved udforsket Handlingens
indre Forhold, de Aarsager, hvorfor den skete,
hvorfor den maatte skee? Havde I det, saa vilde
I ikke være saa hastige med Eders Domme.»
Derfor oprøres han mod Gesandtens Pedanteri,
naar denne retter smaalig Stil i hans Depecher,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
