Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Werther
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
derfor ønsker han al Landsens Ulykke over den
theologiske Blaastrømpe, der har ladet de smukke
Nøddetræer i Præstegaardshaven hugge om, derfor
saares han med eet Ord dybere end fornuftigt er
af al død Lærdoms Prætensioner, af alt livløst
Ceremoniel, alle det sociale Hierarchis Fordringer
paa Subordination.
Han tyer da til Børnene, som ere «hans
Hjerte nærmest paa Jorden» og til de Udannede,
hvem sande Følelser og sande Lidenskaber give
en Skjønhed, Intet i hans Øjne kan overtræffe.
Han behøver da ogsaa kun at sidde og iagttage
Pigerne, som hente Vand ved Brønden, for at
mindes Partriarchernes Dage, Rebekka og Eliezer,
og kun selv at koge sine Sukkerærter for at leve
i Minderne om hin homeriske Tid, da Penelopes
overmodige Friere selv slagtede og stegte deres
Føde. Naturen fortryller og henriver ham. Naar
han ikke er christen, naar han, som han udtrykker
sig, ikke hører til dem, som ere givne Sønnen,
fordi hans Hjerte siger ham, at Faderen vil
beholde ham for sig selv, da beroer dette paa, at
Faderen for ham er Naturen, og Naturen hans
Gud.
Hvorhen han vender sig, støder han i Samfundet
an, forstandigt ordnet som det er ved kolde
og stivnede Regler. Han udvises paa den mest
krænkende Maade af et fornemt Selskab, blot fordi
han, intet anende, skjøndt borgerlig er bleven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
