Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Werther
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sammenstødet med det fornemme Selskab, men som
man seer med Urette; thi begge disse Begivenheder
gribe ind i hinanden og udtrykke Bogens
Idee.
Hvad her er fremstillet er ei som i «La nouvelle
Héloïse» Dydens og den deistiske Religiøsitets
Overvinden af Naturdrift og Lidenskab, men
Lidenskabens Fatalisme; med Nødvendighed gaaer i
denne Hjertets Tragedie den regeltrodsende Natur
og den regelløse Lidenskab tilgrunde. Bogens
Slutning er iøvrigt ikke opfundet af Goethe; til
den er et Manuskript, der fremstiller den unge
Jerusalems Endeligt benyttet (det findes i Kestners
Bog om Goethe og Lotte). I de sidste Linier er
kun et enkelt Ord forandret som vulgært. I
Manuscriptet staaer «Barbiergesellen trugen ihn.»
Bogen ender saaledes: «Handwerker trugen
ihn, kein Geistlicher hat ihn begleitet.» I sin
skjærende Korthed udtrykker denne Sætning, at
et Liv er endt, der i Strid med sig selv og med
Samfundet, dødeligt saaret i sine Sympathier, er
bukket under. Haandværkere bar ham; thi det
borgerlige Samfund holdt sig farisæisk tilbage;
ingen Geistlig ledsagede ham; thi han var
Selvmorder og havde trodset Religionens Bud; men
han elskede Menigmand og omgikkes de Udannede,
derfor fulgte de ham til Graven.
Det er bekjendt, hvilken Strøm af sentimentale
Productioner denne Bog affødte, hvorledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
