Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Werther
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
staaende i Salen hos sin Foresatte, hvor en Kreds
af Aristokratiet om Aftenen indfinder sig. Selv
brændende og ulykkeligt forelsket interesserer han
sig for at frelse en Ulykkelig, hvem en
uovervindelig og ikke uigjengjældt erotisk Lidenskab
har drevet til et Voldtægtsforsøg og til Mord paa
sin Rival, og bliver ikke alene afvist af den
strenge Ordens Repræsentanter, men er endog ved
Loven forpligtet til at vidne imod Den, han saa
inderligt gjerne vilde beskytte og frelse.
Og alt dette er endda kun Biomstændigheder.
Den Pige, han elsker og som han, hvis den givne
Orden ikke stod imellem dem, med Lethed kunde
vinde, er en Andens Brud. I denne sidste
Collision brister hans Hjerte.
Saaledes fremstiller denne Bog det fulde
Hjertes Ret og Uret overfor Hverdagslivets Regler,
dets Uendelighedstrang, dets Frihedstrang, der
føler Livet som et Fængsel og alle Samfundets
Skillemure som Fængselsvægge. Alt, hvad
Samfundet byder, er, siger Werther, at male
Fængselsvæggene for Individet, at male dem perspektivisk
med lyse Udsigter til vide Horizonter. Men Væggene
selv brydes ikke ned. Derfor denne Renden
Panden imod Væggen, denne lange Hulken, denne
dybe Fortvivlelse, som først lindres ved et
Pistolskud i Hjertet. Napoleon bebreidede den Dag,
han havde sit Møde med Goethe, denne, at han
havde combineret Kjærlighedshistorien med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
