Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. René
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fører, Katholicismens og Bourbonernes Ridder. Sled
den i Genialiteten liggende Drift til at gribe
Tidsalderens historiske Tanke, men uden Geniets
sikre Anelse om dens Væsen og Tro paa dens
Seir, greb han de Ideer, som det foreløbige
Omslag i Sympathier og Stemninger bragte for Lyset
og hævdede dem med Stædighed, med pompøs, men
ogsaa ofte hul Veltalenhed, med store Evner, men
uden Varme og uden den Art Overbevisning, der
gjennemtrænger Personligheden og gjør den til
Ideens begeistrede og utrættelige Organ. Medens
Voltaire med al sin Uro og alle sine Feil førte
sit Livs Kamp frisk, usvækket og uovervindelig
til det Sidste, fordi han intet Øieblik vaklede i
Troen paa Sandheden af sine Ideer, fortæredes
Chateaubriand af en uafbrudt Livslede, Vantro og
Menneskeforagt. Kun paa eet Punkt var han
tildels i Overensstemmelse med Fremskridtets Lov:
som Digter, særlig som poetisk Colorist, og derfor
har han ogsaa kun i sin Ungdoms digteriske
Stræben følt sig tilfreds og indadtil lønnet. Men
for ham som Digter er atter ingen Skikkelse
lykkedes som René’s, ɔ: som Fremstillingen af
den aandelige Type, hvortil han selv hørte.
Da et Geni af den Art som René trods alle
sine religiøse Talemaader aldrig gaaer op i nogen
høiere Magt, bliver hans Melancholi i sit inderste
Væsen kun Egoismens utilfredstillede Nydelsessyge.
Han veed i sin Egenskab af Geni at Guden er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
