Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. René
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med ham og i ham, og han kan neppe skjelne
imellem sig selv og Guden. Han føler jo, at
hans Tanker og hans Tale er inspireret, og hvor
er Grændsen imellem det, som er af ham, og det,
som ikke er af ham? For sig selv fordrer han
Alt, Folkets Yndest, Kvindernes Kjærlighed, alle
Livets Laurbær og Roser, og det falder ham ikke
ind, at han skulde være forpligtet til at vise
Gjengjæld. Han lader sig elske uden at elske
igjen. Er han ikke en priviligeret Natur, en
Apostel, der farer som en Flygtning igjennem
Livet, en flyvende Ild, som oplyser, fortærer og
forsvinder!
I disse Træk har Digteren kun malet sit
eget Speilbillede. Chateaubriands Mémoirer vrimle
af Beviser paa den kunstige Kulde, hvormed han
modtog Ømhed og Beundring. Enkelte fortrolige
Breve fra ham, som Sainte-Beuve har havt mellem
Hænder, vise, med hvilken iskold Selvfølelse, han
undertiden stræbte at besnære ved Løfter om en
fortærende Lidenskab. Endnu 64 Aar gammel
skriver han til en ung Dame, hvem han opfordrer
til at give sig et Stævnemøde i Schweiz: «Mit
Liv er kun en Hændelse, tag af denne Hændelse
Lidenskaben, Hvirvlen og Ulykken, jeg skal give
Dem mere deraf paa een Dag, end Andre i lange
Aar.» Man see tilbage i Tiden; man mindes f.
Ex. den rørende Ømhed, Voltaire udviser mod sin
Emilie, selv da han har faaet Vished om at han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
