Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Sénancour, Obermann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lidenskaber, som senere varieres igjennem det
oprindende Aarhundredes Litteratur. Han gjør med
Styrke gjældende, at med samme Ret som den
Orthodoxe paastaaer, at kun Lidenskaberne
forhindre i at være christen, med samme Ret
kunde Atheisten paastaae, at kun den Onde
er christen, eftersom kun han behøver at holde
sig Gjøglebilleder for Øie for ikke at stjæle, lyve
eller myrde og eftersom kun han kan finde det
Argument fyldestgjørende, at var der intet Helvede
til, saa var det ikke Umagen værd at være et
retskaffent Menneske. Han forklarer Troen paa
Individets Udødelighed psychologisk. Urolige og
utykkelige som de fleste Mennesker ere, haabe de
bestandig paa at den næste Time, den næste Dag,
tilsidst ogsaa det følgende Liv, skal bringe den
Lykke og den Salighed, de attraae. Men, tænker
han sig indvendt, denne Tro er dog altid en Trøst.
Hvis den, svarer han, er en Trøst for den Ulykkelige,
saa er dette mig netop en Grund mere til
at ansee dens Sandhed for høist mistænkelig.
Menneskene troe saa gjerne hvad de ønske. Hvis
en Sofist i Oldtiden havde indbildt et Menneske,
at det ved i ti Dage at følge hans Lære, kunde
blive usaarligt, evig ungt og deslige, saa vilde
denne Tanke ogsaa smigre den Paagjældendes
Indbildningskraft, men ikke være sandere for det.
Man indvender: Men hvor bliver Bevægelsen,
Aanden, Sjælen af, som dog ikke kan raadne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
