Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Sénancour, Obermann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Han svarer: Naar Ilden i din Kamin gaaer ud,
saa forlader dens Lys, dens Varme, dens
Bevægelse den, og den gaaer ind i en anden
Verden, hvor den bliver evigt belønnet, hvis den
har varmet dine Fødder, og evigt straffet, hvis
den har brændt dine Tøfler. Og sluttelig kommer
han ind paa den ligeledes i senere Tider saa ofte
behandlede Indvending, at den som ikke troer paa
Religionens Dogmer bør tie for ikke at berøve de
Andre deres Tilhold i Livet. Med Varme og Lidenskab
svarer han herpaa, at hvad de dannede Klasser
og Byerne angaaer, findes der ikke mere Nogen,
som troer paa Dogmer (man erindre at han skriver
1801—1802) og for de lavere Klassers Vedkommende
reducerer han Spørgsmaalet paa denne Maade:
Selv om det var givet, at Menneskenes Mængde
aldrig burde og kunde rives ud af deres Vildfarelser,
saa maatte det først afgjøres, om Hensynet
til Offentligheden giver Ret til at bedrage og
om det er en Forbrydelse at sige Sandhed eller dog et
Onde at Sandheden siges. Men nu viser det sig
omvendt, at Folkene overalt begynde at ville lære
Virkeligheden at kjende og at Troen overalt er
undergravet; hvad det gjælder om, er da at skynde
sig med at godtgjøre Menneskene, hvor uafhængig
Forpligtelsen til at gjøre det Rette er af Troen
paa et følgende Liv, og vise dem at de sædelige Love
overhovedet ere naturlige og ikke overnaturlige
Bud, følgelig uanfægtede af Troens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
