Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Constant, Om Religionen, Adolphe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skjøndt Gretchen og Clärchen ere Modsætninger
(den ene en blidere og frommere Natur, den anden
en dristigere og mere enthousiastisk) ere de beggeto
Børn; de gaae op i en eneste Følelse; deres Væsen
er uden al Sammensætning, fuldstændig enkelt,
simpelt, enfoldigt. De elske begge første Gang
og denne eneste Gang. De hengive sig begge
udenfor Ægteskabet med fuldstændig Tillid, uden
al Modstandskraft, ja uden den ringeste Villie til
Modstand, den ene af dyb kvindelig Hengivenhed,
den anden af høi kvindelig Begeistring. De fatte
ikke, at de gjøre noget Urigtigt, de tænke ikke.
Deres hele Væsen, deres Villie og deres Tanker
strømmer dem afhænde, de vide ikke selv hvorledes.
Deres Hjerte er blødt som Vox til at modtage
et Indtryk, men engang modtaget slettes det
ikke ud og bliver staaende som præget i Guld.
Intes kan sammenlignes med deres Sjæles
Uskjyldighed, Renhed og Retskaffenhed. De ere
trofaste af Instinkt, de begribe ikke, at man kunde
være Andet. De have ingen Moralitet, men de
have alle Dyder; thi man er moralsk med
Bevidsthed, men god af Natur. De betragte sig
ikke som den Elskedes Lige. De see op til ham;
for dem er det, som om det gamle Sagn var
blevet virkeligt, at Gudernes Sønner nedstege til
Menneskenes Døtre. Gretchen staaer forbauset og
overvældet af al Faust’s Viden, Clärchen knæler
som et Barn for Egmont, da han kommer i sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
