Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Constant, Om Religionen, Adolphe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fulde Pragt. De tabe sig helt i den Elskede,
gaae op og forsvinde i ham. Det er ikke to
jevnbyrdige Personligheder, som række hinanden Haand
og forpligte sig til hinanden, det er et fortumlet
og beundrende Barn, som klynger sig til en Mand.
Han er hendes Liv, men i hans Liv er hun en
Episode. Hans Blik omspænder og overskuer hele
hendes Væsen; men hun kan i ingen Retning overskue
ham, derfor endnu mindre gjennemskue eller
bedømme. Hun kan hverken see hans Grændser
eller hans Mangler. Hvorhen hun seer, seer hun
ham som noget Kolossalt og Gigantisk, der rykker
hende imøde fra alle Sider. Derfor i denne
Kjærlighed ingen Kritik, ingen Frigjørelse for Aanden,
ingen Brug af Forstanden. Han er den Store,
den Herlige i Almindelighed, som Faust, der veed
at tale om Alt og har Svar paa alle Spørgsmaal,
som Egmont, hvis Navn, Heltens og Befrierens,
er paa Alles Læber og hvem hele Staden kjender.
Her er, siger jeg, ingen Frigjørelse for Aanden,
thi denne unge Pige har ikke Aand i Betydning
af Forstand, hun er lutter Sjæl. Naar hun udfører
Handlinger, der synes at kræve Villie eller
en vis mandig Besluttethed, naar f. Ex. Clärchen
— forbauset og indigneret over, at Bruxelles’
Borgere saa koldt og saa feigt see deres egen Helt,
Egmont, blive ført i Fængsel og maaskee til Døden
— naar hun træder ud paa Torvet og forgjæves
søger at opildne disse sløve Sjæle ved flammende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
