Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Constant, Om Religionen, Adolphe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Byen paa nogen Tid, ikke mere kan afsee Adolphe,
end ikke nogle Timer. Vil kan forlade hende,
søger hun at holde ham tilbage; gaaer han,
spørger hun, naar han kommer igjen. Først føler han
sig smigret og lykkelig ved en saa grændseløs
Hengivenhed, men snart er hans Tid saaledes
optagen, at han ikke har en Time, hvorover han er
Herre. Han maa afslaae ethvert selskabeligt
Forslag, der gjøres ham, afbryde alle sine
Bekjendtskaber. Han føler vel ikke dette som et Tab,
men han vilde have foretrukket ikke at skulle
indfinde sig paa Klokkeslet, og at kunne komme
efter Tid og Lyst. Hun, som før var et Maal,
er nu bleven et Baand.
Hvor ere I henne, alle I skjønne Romaner,
i hvilke Elskeren aldrig havde Andet at bestille
end at elske, i hvilke han elskede fra Morgen til
Aften, stod op om Morgenen for at elske, elskede
hele Dagen og tilbragte en søvnløs Kat af Kjærlighed!
Det er et kraftigt og realistisk Træk
i «Adolphe», at Elskeren føler Tabet af sin Tid
som et Tab.
Og det nytter ei, at han tilerobrer sig sin
Tid, naar han dog taber sin Sindsro igjennem
Sympathien; thi udebliver han engang imellem,
berøver Tanken om hendes Sorg derover ham al
den Tid, han vinder, paa samme Tid som han
dunkelt føler sig irriteret ved i den Grad at være
undergiven et andet Menneskes Herredømme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
