Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Constant, Om Religionen, Adolphe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tilbage staaer kun at gjøre Eede for Finheden
af den psychologiske Analyse i «Adolphe»
og at vise til hvilket Resultat den fører. Adolphe
begynder, som alt antydet, med det Indtryk af
Eleonore: dette er en Erobring, som er mig
værdig, og han indbilder sig som kold Iagttager at
kunne gjøre Studiet af Eleonores Charakter for i
Ro og Mag at lægge sin Slagplan, men snart
kommer han, hvis Sensibilitet netop er ligesaa
stor som hans Egoisme, under en Magi, der helt
betager ham og som i den Grad forøger hans
naturlige Frygtsomhed, at det er ham umuligt at
faae Mod til den Erklæring, som han har lovet
sin Forfængelighed at gjøre hurtigt og raskt.
Han skriver, men Eleonore afviser og flyer ham.
Denne hendes Modstand og Kulde fremkalder hos
ham en Underkastelse og en Ømhed, der snart
gaaer over til en Art af Cultus. Saaledes var
Eleonore aldrig bleven elsket, thi hvormegen sand
Hengivenhed hendes Beskytter end havde vist hende,
var der dog en svag Nuance af Overlegenhed i hans
Væsen overfor hende. Han kunde have stiftet en
hæderligere Forbindelse end denne. Han sagde
det vel ikke, men det, der ikke siges, existerer
ligefuldt. Derfor er det Ærefrygten hos Adolphe,
som fra først af fortryller Eleonore. Hun
hengiver sig og han bliver som svimmel af
Henrykkelse og Lykke. Det første Skaar i Henrykkelsen
gjøres derved, at Eleonore, da Greven har forladt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
