Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Madame de Staël, Delphine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Godt og Ædelt, og M. de Serbellane staaer i et
ligesaa haabløst Forhold til Thérèse d’Ervins som
Delphine til Mathildes Ægtemand.
Som et saa rent og opofrende Væsen er Delphine
fremstillet, at Tanken om Muligheden af
en Forening med Léonce, der nødvendigvis vilde
gjøre Indgreb i hans Hustrues Lykke, af hende
vises tilbage med en Energi, der bevirker at hun
aldrig tillader ham endog blot at dvæle ved denne
Tanke. Tvertimod hun beroliger ham, hun henviser
ham til en dybere Moral og Religion end
den, hvori han som et Barn af det nylig
bortgangne 18de Aarhundrede lever: «Léonce, jeg
troede ikke hos Dem at finde en saadan
Ligegyldighed for de religiøse Ideer: jeg vover at gjøre
Dem Bebreidelser derfor. Deres Moral er kun
grundet paa Æren; De vilde have været meget
lykkeligere, om De havde antaget de simple og
sande Principer, som underkaste vore Handlinger
under vor Samvittighed og befrie os fra ethvert
andet Aag. De veed det: den Opdragelse, jeg har
modtaget, har, langt fra at trælbinde min Aand,
snarere gjort den altfor uafhængig. Det er
muligt, at endog overtroiske Forestillinger passe
bedre for Kvindernes Bestemmelse end Aandsfrihed;
disse svage og vaklende Væsener trænge i
alle Retninger til Støtte, og Kjærligheden er en
Slags Lettroenhed, der maaskee er tilbøielig til
at forene sig med alle de andre Arter af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
