Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Landsforvisning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Men bag denne Aandsnærværelse i Øieblikket
og denne Evne til med Lethed at forme og
udvortesgjøre, som en selskabelig Tidsalder udvikler,
bag denne Salonfærdighed laa alt det Inderlige,
Personlige, Sjælfulde, som det 19de Aarhundrede
vurderer saa høit. Den beundrede Borgfrue paa
Coppet, den feirede og indtagende Salondame var
en Natur. Misforholdet til Moderen havde, som
alt berørt, tidligt avlet Tro paa Menneskenaturen
og Kjærlighed til den i hendes Sind. En Pligt,
der ikke veiledte Naturen men bekjæmpede den,
var hende en Gru. Allerede i sit Skrift om
«Lidenskabernes Indflydelse» stiller hun
Lidenskaberne i Forhold ikke til Begrebet Pligt men
til Begrebet Lykke, og undersøger den høiere
eller ringere Grad, i hvilken de gjøre Indgreb i
vor Lykke. Igjennem Corinna som Organ siger hun:
«Intet er saa let som at paatage sig en høist
moralsk Mine, medens man fordømmer alt Ædelt
og Stort. Pligtideen .... kan gjøres til et
Angrebsvaaben, som de Middelmaadigheder, der ere
selvtilfredse i deres Middelmaadighed og Bornerthed,
bruge til at paabyde Talentet Taushed og
skille sig af med Begeistringen, Geniet, kort sagt
alle deres Fjender.» Og den Naturgrund i hende
selv, som hun byggede paa, var en ægte kvindelig.
Det Ideal, der foresvævede denne geniale og
til en vis Grad ærgjerrige Kvinde var et rent
personligt, rent idyllisk: Lykken i Kjærligheden;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
