Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Landsforvisning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den er det, som begge hendes store Digtninge
«Delphine» og «Corinna» dreie sig om.
Usandsynligheden af at finde den i Ægteskabet, som
det moderne Samfund har ordnet dette, Umuligheden
af at finde den udenfor det, ere faste Grundtanker,
og den Kamp som hos hende stadig forekommer
mellem den huslige Lykke og den ædle
Ærgjærrighed eller den frie Lidenskab, er egentlig
kun Udtrykket for en lang Elegi; hverken Geniet
eller Lidenskaben lade sig forene med den huslige
Lykke, som er hendes Hjertes evige Attraa. Og
hvad Geniet og dets Ledsager: Hæderen angaaer,
da er dets Bane for hende kun et Nødværge, som
forsøges af Kvinden, naar hun er bleven ramt til
Døden i alle sine Forhaabninger og Drømme.
For Mme de Staël er Hjertet Alt; selv
Berømmelsen var hende kun et Middel til at erobre
Hjerter. Corinna siger: «Idet jeg søgte Hæder,
har jeg altid haabet, at den vilde bringe Folk til
at holde af mig», og hun selv udbryder: «Lad os
ikke unde vore uretfærdige Fjender den Triumf
at have nedslaaet vore Evner. De reducere Den
til at søge Ry, der saa gjerne havde nøiedes med
Følelserne.» Det er dette Hjertelige, man kunde
sige Moderlige i hendes Aandsretning, der giver
den Tidsalderens Melancholi, som ogsaa gjenfindes
hos hende, et særegent Præg. Den er ikke blot
den almenmenneskelige, den, som beroer paa, at
to Mennesker, der elske hinanden, altid med fuld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
