Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Ny Betragtning af Antiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Musarion o. s. v., som Mme de Staël i sin Bog
om Tydskland dadler. Men den nye Tid oprandt.
Det var en fattig tydsk Skolelærer, Winkelmann,
som, ledet udelukkende af den reneste og mest
originale Begeistring, efter Trængsler og
Gjenvordigheder uden Tal skaffede sig frem til Rom, for
at kunne studere Antiken, som fremdeles mod sin
Overbevisning og trods sine Venners Uvillie antog
den katholske Beligion for at kunne blive der, og
der endelig faldt som Offer for sin Kjærlighed til
Kunsten, idet han paa en gruelig Maade blev
myrdet af en Skurk, der vilde bemægtige sig hans
Samling af kostbare Medailler og ædle Stene.
Ham var det, som i en lang Række af Skrifter,
ligefra Sendebrevet til den tydske Adel indtil den
store Kunsthistorie, aabnede sine Landsmænds Øine
for den græske Harmoni. Hans hele Forfattervirksomhed
er en stor Hymne til den gjenfundne,
gjenopdagede Antik. De, som kjende kans
Skrifter vide imidlertid, at Apollo fra Belvedere og
den mediceiske Venus i Forening med Laokoons-Gruppen
nødvendigvis maatte komme til at staae
for ham som Culminationen af den græske Kunst,
eftersom intet Kunstværk af den store Stil endnu
var opdaget paa den Tid. Hele den germaniske,
antikiserende Kunst falder jo nemlig inden
Opdagelsen af Venus fra Milo. Selv Thorvaldsen
saa den først som gammel. Men trods denne
Grundmangel og en Mangfoldighed af historiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
