Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Ny Betragtning af Antiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Unøiagtigheder staaer Winkelmann som den, fra
hvem det store Pust udgik, som besjælede Lessing,
Schiller og Goethe. Lessing følger efter ham med
sin Kritik. Udrustet med en kritisk Sands, der
søger sin Lige, drager dette beundringsværdigt
anlagte Menneske de første Grundrids til en
Videnskab om Kunst og Poesi paa Basis af den
winkelmannske Kunstanskuelse. Enhver, der er
hjemme i Goethe’s Levnet, veed, hvilken uhyre
Indflydelse disse to Tvillingaander, Winkelmann
og Lessing, havde paa hans kunstneriske
Opdragelse, og for første Gang bryder den nye
Opfattelse af Antiken, storartet og genial som den
er, ud i Goethe’s lille sprudlende Mesterværk:
«Götter, Helden und Wieland». Jeg citerer
exempelvis nogle Repliker; Wielands Skygge staaer
med Nathuen paa og er lige bleven slaaet flad i
Discussionen med Admet og Alceste, da Hercules
træder op.
H. Hvor er Wieland?
Der staaer han.
H. Han, naa, han er lille nok, saadan havde jeg
netop forestillet mig ham. Er I den Mand, som altid
fører Hercules i Munden?
W. (vigende tilbage). Jeg har Intet at gjøre med
Jer, Colos.
H. Hvad nu, bliv kun!
W. Jeg formodede at Hercules var en statelig Mand
af Middelstørrelse.
H. Af Middelstørrelse jeg?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
