Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Ny Betragtning af Antiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Troubadourpoesien, der ikke søgte nogen Støtte i græsk og
latinsk Litteratur. Han stillede sig ligeledes
kjøligere til Goethes helleniserende Poesier end til
dem, der behandlede mere hjemlige og mere brogede
Sujetter. Derfor hedder det i Corinna (I, 321),
at da Grækernes og Homernes religiøse Følelser
og deres aandelige Anlæg i alle Retninger ikke
kunne være de samme som vore, saa er det os
umuligt at frembringe Noget i deres Aand eller
saa at sige opfinde Noget paa deres Terrain.
Man havde ikke behøvet den Henvisning til en
Afhandling af Fr. Schlegel i «Europa», som er givet
i en Anmærkning, for at spore, hvad Inspiration
Forfatterinden her har fulgt. Og man troer næsten
at læse en romantisk Kritiker, naar man i Værket
«Om Tydskland» støder paa følgende Udvikling
om samme Thema: «Hvis i vore Dage de skjønne
Kunster bleve indskrænkede til de Gamles
Simpelhed, vilde vi dog ikke naae til den primitive
Kraft, der udmærker dem, og vi vilde gaae glip
af det inderlige og sammensatte Følelsesliv, der
kun findes hos os. Simpelheden i Kunsten vil
hos de Moderne let blive til Kulde og Abstraction,
medens den hos de Gamle var fuld af
Liv». [1]
Jeg troer, at denne Udtalelse rammer det
Rette, og at Winkelmanns, Goethes og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
