Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Ny Betragtning af Antiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Thorvaldsens Grækenland er omtrent ligesaa ugræsk som
Racines; thi medens Racines Stil er for forfinet,
for salon- og hofmandsagtig til at være græsk, er
Goethes og Thorvaldsens, som falder sammen med
Winkelmanns Kunstanskuelse, for udrenset, for
vandklar og for kold til at være græsk. Jeg
troer, at den Tid vil komme, da man ikke finder
Goethes Ifigenia synderlig mere græsk end Racines,
da man opdager, at den tydske Ifigenias sædelige
Værdighed er ligesaa tydsk, som den franske
Ifigenias gratiøse Finhed er fransk, og da man i
Thorvaldsens skjønneste antikiserende Værker som
hans «Nat» finder ikke en sydlandsk ildfuld, men
en mild og nordisk Fantasi.
Man kan da dele Mme de Staëls og Romantikernes
Anskuelse, at den antikiserende Stil i moderne
Kunst, (dette Product af en Utilboielighed
til at være sig selv, det vil sige moderne, og af
en Bestræbelse for at være det Umulige, det vil
sige antik) i og for sig er en Urimelighed, der
kun kan forstaaes som relativt berettiget Opposition
mod den fransk-italienske Barok- og Parykstil
uden at man derfor behøver at indvikle sig
i den Selvmodsigelse, hvori hun efter Romantikernes
Mønster gjør sig skyldig, naar hun tvertimod
sin Theori udtaler sig med Varme om Goethes
Ifigenia og Thorvaldsens første Værker; thi hun
overseer, at overalt hvor det af klassiske Studier
udsprungne Værk har faaet et blivende Værd, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
