Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Ny Betragtning af Antiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
franskes Bekostning gjør hun dog sine Landsmænd
nogen Uret. Thi David’s Kunst havde allerede vist,
at Franskmændene vare istand til uden fremmed
Opfordring at kaste hin Paryk, og naar Alt kom til Alt
stode Tydskerne sikkert ikke Grækerne nærmere i deres
Kunst end de Franske. Hun lod sig paa dette
Punkt skuffe af, at Tydskerne havde havt Winkelmann,
der gjenopdagede Antiken, og at de paa hendes
Tid frembragte Goethes helleniske Poesi, medens
Frankrig derimod havde havt Racine, der gjorde
de græske Heroer til Hofmænd, og Voltaire, der
betragtede Aristofanes som en Gjøgler. Der
er visselig ingen Tvivl om at Tydskerne, hvis
Litteratur er saa kritisk, ja hvis Poesi er
udsprungen af Kritik og Æsthetik, have forstaaet
Grækerne langt bedre end de franske og efterlignet
dem i Kraft af denne Forstaaelse. Men man
ligner aldrig i ringere Grad en original Natur
end naar man efterligner den: Frankrig har en
Folkeaand, der som Grækernes aldrig er plump og
som har en udpræget Forkjærlighed for Lethed
og Elegance, Form og Farve, Lidenskab og
dramatisk Liv. Tydskerne ynde Begrændsning og
Maal i alle praktiske Foretagender, derimod ynde
de hverken at begrændse Tanken eller Fantasien.
Derfor triumfere de, hvor den plastiske Form
forsvinder: i Metafysik, i lyrisk Poesi og i Musik,
men derfor have de ogsaa Hypotheser i deres
Videnskab og Formløshed i Kunsten, derfor er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
