Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Ny Betragtning af Antiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
beroer det paa, at Kunstnerens eller Digterens
Nationalcharakter og personlige Eiendommeliglied
har brudt sig Vei gjennem den forfinede og spinklere
Atticisme, der er Stilbestræbelsens Resultat.
Hvad der i «Corinna» og Bogen «Om Tydskland»
siges mod den uægte Classicitet, er vel
nærmest fremgaaet af Reactionen mod det 18de
Aarhundredes Aand; men det greb for Frankrigs
Vedkommende længere tilbage og ramte tillige de
berømte Navne fra det 17de Aarhundrede, fra
Ludvig den 14des klassiske Tidsalder, som A. W.
Schlegel efter Lessings Mønster havde gjort til
Skive for sin Kritik. Paa dette Punkt stod Mme
de Staël i Fare for at saare Franskmændenes
Nationalstolthed og hun udtrykker sig derfor her
kun refererende, bruger al mulig Forsigtighed og
tager Forbehold, hvor hun kan. Hun gjør med
Rette gjældende, at Aanden i denne Kritik ikke
kan kaldes ufransk; thi det er den samme, som
raader i Rousseau’s Brev imod den franske Musik,
den samme Beskyldning for at erstatte Følelsens
naturlige Udtryk med en vis pompøs Affectation.
Men naar Tydskerne skulde symbolisere den franske
Opfattelse af Antiken, saa pegede de hen paa de
Malerier, hvor Ludvig den 14de var afmalt, snart
som Jupiter, snart som Hercules, nøgen eller med
et Løveskind over Skuldrene, men med sin store
Allongeparyk paa sit Hoved, og naar Mme de Staël
som de fremhæver Tydskernes antike Stil paa den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
