Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Om Tydskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Culturens Baner, oppe i Königsberg, omforme hele
sin Samtids Dannelse med et Par tykke Bøger,
skrevne i en næsten uforstaaelig metafysisk
Mundart. En Kvinde, der hele sit Liv igjennem havde
sukket under en borneret Samfundsaands Tryk,
kunde ikke andet end føle Begeistring ved dette
Skuespil.
Den anden Contrast til det franske Aandsliv,
som slog Mme de Staël under Studiet af den
opblomstrende tydske Litteratur, var den
fremherskende Idealisme. Den Filosofi, som i den sidste
Halvdel af det 18de Aarhundrede havde været den
ene dominerende i Frankrig, var en saadan, der
udledede alle de menneskelige Forestillinger og
Tanker af Sandseindtryk, altsaa fremstillede den
menneskelige Aand som afhængig af og betinget
af den den omgivende Verden. Til at bedømme
denne Læres Væsen og Rækkevidde var Mme de
Staël factisk ikke istand; men som et ægte Barn
af det nyfødte Aarhundrede afskyede hun den.
Hun bedømte den som Kvinde snarere med Hjertet
end med Forstanden og udledede af den al den
Materialisme, hun havde fundet i Sæderne, og al
den Underkastelse under Magten, hun havde fundet
hos Individerne i Frankrig. Hun satte Condillacs
Sensualisme i Forbindelse med Helvetius’s
Interessemoral, og hun mente at ingen Lære var mere
skikket til at lamme Sjælens begeistrede Opsving
end denne Theori, som grundede det Gode paa den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
