Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Om Tydskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
velforstaaede Interesse. Med hvilken Henrykkelse
saa hun ikke en modsat Lære almindelig anerkjendt
i Tydskland; Kants og Fichtes Pligtlære,
Schillers idealistiske Pathos forkyndte jo netop
den Aandens Souverænitet, som hun hele sit Liv
igjennem havde troet paa. Disse store Tænkere
beviste den jo, denne begeistrede Digter godtgjorde
jo i ethvert af sine Digte Aandens Uafhængighed
af Sandseverdenen, dens Evne til at hæve sig over
den, beherske den, omforme den. Hvor talte disse
Mænd ud af hendes Hjerte! Og i sin Beundring
for disse Lærdomme, for Tydsklands Idealisme og
Enthousiasme var det, at hun gav sig til at skrive
sin Bog «De l’Allemagne», som Tacitus i sin Tid
havde skrevet sin Bog «De Germania», for at
vise sine Landsmænd et stort Exempel paa sædelig
Renhed og aandelig Friskhed.
Hun havde altid anseet Begeistringen for den
frelsende Magt. Hun havde i Corinna sagt, at
hun kun kjendte to virkelig adskilte Klasser af
Mennesker, den, som føler Begeistring, og den,
som ringeagter Begeistring. Det har forekommet
hende, som havde hun i Datidens Tydskland fundet
selve Begeistringens Fædreland, det Land hvor
den var Religion og hvor den fremfor noget andet
Sted paa Jorden blev holdt i Ære. Derfor ender
hun ogsaa sit Værk med et Afsnit om Enthousiasmen.
Men denne Tro paa Begeistringen, paa
Indbildningskraften og Aandens active Virken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
