Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Om Tydskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mange Dybder, trak sig steilende og sky tilbage
fra den.
Og dog laa her Nøglen til den hele nyere
Udvikling i Tydskland. Spinozas Filosofi havde
uden at Samtiden forstod det ligget bagved Lessings
hele glimrende Feide mod Orthodoxien: men
umiddelbart efter hans Død havde Læseverdenen en
dobbelt Overraskelse: af Striden mellem
Mendelssohn og Jacobi fremgik det Forfærdelige, at
Lessing havde levet og var død som Spinozist, og
samtidigt viste det sig, at selv Jacobi var af den
Mening, at al gjennemført Filosofi nødvendigvis
maatte føre til Spinozisme og Pantheisme. Han
søgte at redde sig selv derfra ved at anvise
Erkjendelsen en anden Vei end Demonstrationen,
nemlig den umiddelbare Vished gjennem Følelsen.
Men Pantheismen laa fra nu af i Luften, og fra
det Øieblik af, da Goethe efter sin første Læsning
af Spinoza, betaget og henrevet, betegner sig
som Spinozist, og det for ingensinde mere sit
lange Liv igjennem at blive Spinoza utro, fra
dette Øieblik af er Pantheismen sat paa Tronen i
den tydske Litteratur og under et Chor af de
skjønneste Poesier, under en Illumination af
filosofiske Tanker, der i den nyere Tid aldrig før
var seet saa glimrende og saa rig, feirer nu
denne den nye Tids Aand i Tydskland sin
Formæling med Antikens paany tillivekaldte
Skjønhed, ligesom Faust i Tidsalderens berømteste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
