Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Om Tydskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Deri ligger det, at hun paa een Gang er altfor
overbærende mod den fremstræbende romantiske
Skoles Misfostre, særlig hendes Omgangsven
Zacharias Werners Dramer, og temmelig
desorienteret overfor Goethe, hvis Storhed snarere
foruroliger end henrykker hende og hvem hun snart
undskylder, snart refererer med den Tilføielse, at
hun ikke vil forsvare Aanden i hans Værker. Hun
indleder sin Prosaoversættelse af «Bruden fra
Corinth» med de Ord: «Jeg vil visselig paa ingen
Maade forsvare hverken Tendentsen i dette Digt
eller Digtet selv, men det synes mig, at man ikke
kan andet end føle sig slaaet af dets fantastiske
Kraft,» og hun slutter sit iøvrigt vellykkede
Referat af Fausts første Del med disse Ord: «Dramet
Faust er visselig ikke noget Mønster. Hvad enten
man betragter det som Product af et poetisk Raseri
eller af en forstandig Blaserthed, saa er det at ønske,
at slige Frembringelser ikke gjentage sig»
og hun tilføier kun som Modvægt en Bemærkning
om Goethes Geni og Digtets Tankerigdom. Saa
uimodstaaeligt førtes selv en Aand som hendes af
Tidsstrømningen i hendes Fædreland og den
religiøse Reaction, den bragte med sig. Kun for
Idealismen i Tydskland havde hun Blik og
Sympathi, den tydske Pantheisme hverken følte eller
forstod hun; den ængstede hende, og den kjække
Opdageraand, som havde vovet Springet ned i saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
