Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Om Tydskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Naturfilosofi for evigt skulde gjøre alt Erfaringsstudium
af Naturen overflødigt, men vi, som leve i en
Tidsalder, hvor den empiriske Naturforskning har
forvandlet Jordens Udseende og beriget Menneskelivet
gjennem Opdagelser og Opfindelser uden
Mage, vi, som have seet Naturfilosofiens uendelige
Afmagt, vi vide, at de reactionære Tendentser
ogsaa her førte til Nederlag, og at Livet selv
paatog sig at gjendrive Vildfarelsen. Men hvad
der i denne Theori for os især har Betydning og
Interesse, det er den kraftige Hævden af den
guddommelige Fantasi som Skabningens Kilde og af
den menneskelige Fantasi som Kilden til al
kunstnerisk Frembringen; thi her staae vi ved
Modertanken til Aladdin, her føle vi med Haanden
det Hjerteslag, som driver Blodet helt ud i
den Extremitet af det store germanisk-gothiske
Legeme, som i Aaret 1803 betegnedes ved Navnet
Kjøbenhavn.
I hvilken Grad alle de nye Anskuelser maatte
gribe Oehlenschläger, er let at forstaae.
Romantikerne anpriste Fantasien over Alt i Verden, den
var den høieste, den egentlig guddommelige Gave.
Hvem kunde dette gribe som ham, hvis Evne
netop var den sprudlende Fantasi, der afløste
Baggesens og det 18de Aarhundredes Evne til
Conversationen. Romantikerne priste Mytheverdenen
som den høieste, den ægte. Der sad nu netop
han med en hel ny Mytheverden, som med en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
