Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Om Tydskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skat, der blot behøvede at hæves. Fr. Schlegel
og Novalis havde istemmet: Vi maa finde en ny
Mythologi, der for os kan være det samme som
den antike for Grækere og Romere. Men de
søgte forgjæves eller fandt kun Katholicismens
gamle Myther. Han alene behøvede ikke at søge,
han alene sad inde med Skatten, ham faldt
Appelsinen ned i hans Turban. Romantikerne troede
paa en høiere Fortidstilstand, hvorfra Slægten var
sunken; og overfor ham stod netop et Folk, hvis
Fortid langt overstraalede dets Nutid, som ønskede
at glemme denne mørke Nutid, og hvis Trang det
var at see sig selv forherliget gjennem Forherligelsen
af sine Barndomsdrømme og sin Ungdoms
Bedrifter. Saaledes forklares det, hvorledes der
kun udfordredes et Ord af Steffens for til
Overraskelse for denne og alle Andre at løse
Fortryllelsen, som bandt hans Tunge.
En sund, god Side af Skolens Bestræbelser,
var overhovedet den, som gik ud paa at udvide
den snevre Kreds af Æmner, som de antike
Stoffer afgav, og at udvide Blikket saavel for det
Eiendommelige hos de fremmede moderne Folk som
for den egne Nations charakteristiske Særpræg.
Saaledes blev Skolen patriotisk, og patriotisk i
alle Lande. Men iøvrigt opstod allerede nu i
Tydskland den samme Tilbøielighed til Udflugter
ind i fremmede Lande, som senere greb den
franske Romantik under Victor Hugo.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>