Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Om Tydskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
antikiserende Fordomme og skar alt det Realistiske og
Djærve bort.
Mangelen er hos Schlegel den samme som
hos hele Skolen, den samme, der hos os i Danmark
fra Skolen af strækker sig udover den følgende
Tid, den, at Opfattelsen af Poesien bestandig
er stemplet af germanisk Ensidighed, er i den
Grad æsthetisk-metafysisk, at den empirisk-historiske
Opfattelse fortrænges og ikke kan komme
til sin Ret: Man har det ene absolute Mønster
efter det andet. Som Grækerne og Aristoteles
havde været ansete for de absolute Mønstre i
Frankrig, saaledes blev nu f. Ex. Shakspeare det
absolute Mønster i Poesi eller (som hos os i
Kierkegaards «Enten-Eller») Mozart det absolute Mønster
i Musik. Den historisk-paalidelige Opfattelse, der
i sin empiriske Ædruelighed ingen absolute Mønstre
kjender, skydes aldeles tilside. Ethvert Værk
bliver Type, Type paa en Digtart, en incarneret
Kategori. Saaledes er f. Ex. hos os for Heiberg
St. Hansaftensspil «den fuldkomneste Realisation
af det umiddelbare Drama i lyrisk Form».
Man tegner Systemer hvor Digtarterne og
Digterværkerne skyde ud af hinanden som Grenene
paa et Træ, istedenfor at studere dem i deres
Sammenhæng med Culturen, med det hele Liv.
Man troer f. Ex. at Tragoedien har en
sammenhængende Historie paa langs, ɔ: at den græske
Tragoedie staaer i en Art directe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
