- Project Runeberg -  Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur / Emigrantlitteraturen /
320

(1872-1890) Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Barante

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Overlevering, paa alle de nationale Erindringer for at
efterstræbe tilræsonnerede Idealer, finder han i de
høiere Samfundsklassers unationale og classiske
Opdragelse. I Skolen havde Barnet lært at stamme
Epaminondas’s og Leonidas’s Navne længe før det
hørte Bayards eller Duguesclins; det stod Drengen
frit for at beundre den trojanske Krig, men at
beundre Korstogene — det var uhørt. Romerretten
og alle dens fra en absolut Regjering stammende
Maximer havde efterhaanden fortrængt de
af et frit Folk udsprungne germaniske Retsregler.
Hvad Under da at Forfatterne, naar de søgte deres
Stoffer i Oldtiden og sværmede for Hellas og Rom,
fandt villigt Øre i det franske Samfund, hvad
Under at ogsaa i Litteraturen den hele nationale
Tradition blev foragtet og afbrudt!

Efter saaledes forud at have givet det hele
Samfund Skylden for Litteraturens Feilgreb i det
18de Aarhundrede — og dens Bedrifter synes ham
alle Feilgreb — har Barante sikret sig et Grundlag
for rolig Vurdering af de enkelte fremragende
Forfattere. Hans Domme samle de i Emigrantlitteraturen
spredte Synsmaader som i et Brændpunkt.

Voltaire, om hvis Ry der siden hans Død
havde været ført en ligesaa hidsig Kamp som den
om Patroklos’s Lig, charakteriserer han koldt,
men uden Had eller Vrede. Han beundrer Voltaires
Naturbegavelse, det letbevægelige,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Feb 10 21:21:17 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hovedstrom/1/0326.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free