Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Barante
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hans Charakter, han stod ikke i noget Forhold
til Samfundet eller den offentlige Mening. Uden
Familie, uden Venner, uden Stand, uden
Fædreland havde han flakket om i Verden, og da han
optraadte som Forfatter fordømte han Samfundet
istedenfor at smigre det; han stræbte ikke at
behage den gjældende Samfundsstemning, men at
fremkalde en ny; det lykkedes ham, og medens de
andre behagede, vakte han alene Begeistring. Alt
dette maatte stemme Barante gunstigt. Men man
behøver dog blot at sammenligne hans Udtalelser
om Rousseau med hans Veninde Mme de Staëls
20 Aar tidligere udgivne Bog om Rousseaus
Forfattervirksomhed for at see, hvormange Skridt
fremad Reactionen mod det forrige Aarhundredes
Aand havde gjort. At han dvæler vidtløftigt ved
det Urene i Rousseau’s Levnet og de slette Sider
af hans Charakter er i og for sig ganske berettiget,
og hans Skildring danner her kun det
naturlige Modstykke til Mme de Staëls varme
Forsvarsindlæg. Hans strenge Dom over Rousseaus
politiske Theorier er endda ganske anderledes
kritisk gjennemtænkt og moden end Mme de Staëls
kvindelige Forsøg paa med en vis Begrændsning
at godkjende disse Theorier. Men i Vurderingen
af Rousseau’s religiøsreformatoriske Virksomhed
staaer han langt tilbage for hende. Mod Rousseau’s
berømte Troesbekjendelse, mod Fremstillingen af
den saakaldte naturlige Religion er hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
