Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Barante
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hovedindvending den, at den er en Religion uden Cultus,
og, siger han: at den var det, kan ikke overraske
hos Rousseau, thi til en Moral uden Praxis som
hans maatte nødvendigvis en Religion uden Cultus
svare. Saaledes fører et conservativt Consequensmageri
den religiøst liberale Kritiker til endog at
tage den bestaaende Kirkeritus i Forsvar mod
Rousseau.
Spiren til alt dette Indskrænkede og Uretfærdige
hos Barante er den samme, der senere under
Restaurationen og Julikongedømmet afføder saa
meget Usandt og Skjævt hos andre liberale
Skribenter: den spiritualistiske Filosofi, som
nu begynder at faae Indpas i Frankrig og som
efter mange Kampe blev den herskende Lære ja under
Cousin og hans Skole endog hævedes til Statsfilosofi.
Havde denne Filosofi ladet sig nøie med at
udvikle sine Principer og Synsmaader saa klart og
saa bevisende som muligt, da havde den været en
Filosofi som en anden og kunde vække Modsigelse
men aldrig Uvillie eller Afsky. Der viste sig
imidlertid i denne Filosofi og det næsten i alle de
Lande hvor den optraadte, fra Begyndelsen af
Tendentser af en uvidenskabelig og ildespaaende
Charakter. Den var mindre ivrig for at bevise sine
Paastande end for at godtgjøre deres moralske og
religiøse Væsen. Den var langt mindre opsat paa
at gjendrive sine Modstandere end paa at fraskrive
dem Sands for det Ædleste, Opsving mod det
Høieste, Pligtfølelse og Begeistring.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
