Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Barante
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Han fremstiller imod Empiristerne Kants
bekjendte Lære om at Forstandsformerne ere givne
med vor Aands Construction og udvikler at et
Indbegreb af religiøse Anlæg ligeledes findes
medfødt til alle Tider og hos alle Folk. Overalt og
altid mener han, finder man Troen paa et Liv
efter Døden, Respect for de Døde og Jordfæstelse
af dem i den Overbevisning, at Livet ikke er
tilende for dem, endelig en Tro paa at Naturen engang
er bleven til og engang vil gaae tilgrunde. Dette er
for ham omtrent som for Benjamin Constant de
psychologiske Elementer som udgjøre Religionernes
faste Grundvold. Han forstaaer end ikke, at disse
kunne lade sig føre tilbage til endnu simplere
Elementer, der ogsaa forefindes udenfor Religiøsiteten.
Thi han forsker ikke frit, han betragter
det som en Ære at overtage hvad han kalder
«den hæderfulde Arv fra den ophøiede Filosofi»
(le glorieux héritage de la haute philosophie). Og paa
ganske lignende Maade ivrer han mod Forsøgene
paa en empirisk Begrundelse af Moralen.
«Istedenfor, siger han, at gaae ud fra den Følelse
af Retfærdighed og Sympathi, som lever i alle
Menneskers Hjerte, søgte man at grunde Moralen
paa Driften til Selvbevarelse og Velvære». Han
forstaaer øiensynlig slet ikke den dybt filosofiske
Drift som har ledet Tænkerne af den modsatte
Skole til at opløse Retfærdighedsideen i dens
Grundelementer, og vise hvorledes den opstaaer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
