Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Romantikens Forhold til Kunsten. Landskabet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som overalt det Forbigangnes matte og
ulevedygtige Poesi.
Dog, Forherligelsen af Italien og af de
fromme eller for fromme ansete italienske Malere
er kun den Stige, ad hvilken Klosterbroderen
stiger op til Lovprisningen af sit egentlige Idol,
Albrecht Dürer. Sværmeriet for denne Tydsklands
Kunstapostel knytter sig til Begeistringen
for det gamle Nürnberg. Da Tieck og Wackenroder
i Fællesskab i Aaret 1793 havde begivet
sig paa Reise igjennem Tydskland, havde
Nürnberg været deres Hovedvalfartsted. Jo oftere de
saae Byen, med des større Deltagelse, ja Andagt,
vendte de tilbage til den. «I sin hele Fylde
traadte her det tydske Kunstliv dem imøde. Hvad
de hidtil dunkelt havde anet, var her for længe
siden blevet til levende Virkelighed. Hvor rig
paa Mindesmærker af alle Kunstarter var ikke
denne By med St. Sebaldus- og St. Lorents-Kirkerne,
med sine Værker af Albrecht Dürer,
Vischer og Krafft. Her var Haandværket ved
Kunstsands og ivrig Flid blevet adlet til Kunst.
Her var hvert Hus et Mindesmærke om Fortiden,
hver Brønd, hver Bænk et Vidnesbyrd om Fædrenes
stille, simple og tankerige Liv. Endnu havde
ingen bleg Overkalkning gjort Husene ens. De
prangede stateligt med brogede Billeder, der vare
laante af Digtninge og Sagn. Ottnit og Siegmot,
Dietrich og andre gammeltydske Helte stode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
