Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9. Romantisk Reflexion og Psychologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Conseqvents. Jeg er saaledes det Ligegyldige ɔ:
det er ligegyldigt, hvad og hvorledes jeg er ...
Jeg har fra Begyndelsen meget godt indseet og
indseer, at min personlige Virkelighed er et
Generende, som Pseudonymerne pathetisk-selvraadigen
maatte ønske bort, jo før jo heller, eller gjort
saa ubetydeligt som muligt, og dog igjen
ironisk-opmærksomme maatte ønske at have med som den
frastødende Modstand; thi mit Forhold er
Eenheden af at være Secretairen og ironisk nok
dialektisk redupliceret Forfatter af Forfatteren eller
Forfatterne.» De forstaaer det jo nok. Saa
forskjellige Aarsagerne end ere, er Phænomenet dog
meget analogt med det foregaaende. For at holde
sig det store Publicum fra Livet, for ei at give sit
eget Hjerte til Pris, stiller Kierkegaard saa mange
Forfattere som muligt mellem Publicum og sig. Jeg
tilstaaer, at for mig er hans Fremgangsmaade
Kunstleri og en Art Reminiscents af den
romantiske Ironi. Thi saa meget Kierkegaard ved sit
Indhold er ude over Romantiken, saa bunden til
Romantiken er han ved sin Kunstform. Jeg er
ei saa ubevandret i Kierkegaard, at jeg jo nok
forstaaer, han ikke selv kan bære Ansvaret eller
ville bære det for, hvad hans opdigtede Personer,
Forføreren og Assessoren, sige — det er en
selvfølgelig Sag; men det er pur Indbildning at troe,
at Kierkegaard virkelig skulde have formaaet at
frembringe sine Forfattere paa anden Haand,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
