Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9. Romantisk Reflexion og Psychologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
altsaa f. Ex. ikke blot digte Helten i
Forlovelseshistorien, men digte ham saaledes, som Frater
Taciturnus maatte digte ham. Dette er det rene
Spilfægteri. Flere af Kierkegaards ydre Forfatterpseudonymer,
som f. Ex. Constantin Constantius
og Frater Taciturnus kunne neppe skjelnes fra
hinanden, og man mærker ikke paa den indre
Pseudonym, at han er digtet af netop denne ydre.
Tredie Afsnit af «Stadierne» var, som en Optegnelse
af Kierkegaard viser, oprindeligt bestemt
for «Enten — Eller». Naar det i «Afsluttende
Efterskrift» (S. 216) siges, at neppe den
opmærk-somste Læser i «Stadierne» skal finde et eneste
Udtryk, et eneste Sving i Tanken eller i Sproget,
som det var i «Enten — Eller», da røbe disse
Ord en stor Selvforblændelse. Begge Værker
røbe i hver Linie, at de skrive sig fra samme
Forfatter, og samme Tanker forekomme tidt næsten
med samme Ord. Saaledes har Assessoren i
«Stadierne» ganske samme Opfattelse af Aladdin
som Æsthetikeren i «Enten — Eller»: «Det,
hvorved Aladdin er stor, er hans Ønske, at hans Sjæl
har Marv til at begjære». («Stadierne» 2den Udg.
S. 87.)
Til denne Reflexionsform svarer nu hos
Romantikerne de allervildeste Luner med Hensyn til
Fremstillingens Orden. I «Den forkerte Verden»
begyndes med Epilogen og endes med Prologen; i
slige Træk viser Phantasien sin ubundne Frihed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
