Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. Det romantiske Gemyt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som finder Sted imellem Vellyst, Religion og
Grusomhed, har gjort Menneskene opmærksomme
paa deres inderlige Slægtskab og deres fælles
Tendents.»
Og som Novalis nu foretrækker Sygdom for
Sundhed, saaledes foretrækker han langt Natten
for Dagen «med dens frække Lys».
Hadet mod Dagen og Dagslyset er gjennemgaaende
hos Romantikerne. Jeg paaviste det i
William Lovell. Novalis gaaer kun videre ad
denne Vei i sine berømte Hymner til Natten. At
han elsker Natten, er let at forstaae. Da Natten
skjuler Omverdenen for Selvet, driver den Selvet
ligesom ind i sig selv. Selvfølelsen og Natfølelsen
ere da Et og det Samme. Og Natfølelsens Vellyst
er Rædselens Stemning: først en Angst, fordi
det i Mørket forekommer Mennesket som mistede
det sig selv, idet Alt forsvinder omkring det, saa
en sygeligt-behagelig Gysen, fordi Selvfølelsen
heftigere dukker frem af denne Angst. [1]
I et af sine Fragmenter kalder Novalis Døden
en Brudenat, en Hemmelighed, fuld af søde
Mysterier og tilføier dette Distichon:
Ist es nicht klug, für die Nacht ein geselliges Lager zu suchen?
Darum ist klüglich gesinnt, wer auch Entschlummerte liebt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
