Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. Det romantiske Gemyt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Verdensaanden kun i levende Individer føler,
fornemmer sig selv. Og som Novalis priser
Sygdommen, saaledes priser han Vellysten. Hvorfor?
Fordi Vellvsten intet Andet er end en exalteret
sygelig Selvfølelse og en svævende Kamp mellem
Lyst og Smerte. «I det Øieblik», siger han, «da
Mennesket vilde begynde at elske Sygdommen og
Smerten, laa maaskee den mest henrivende Vellyst
i hans Arme, og den høieste positive Lyst
vilde gjennemtrænge ham ... Begynder ikke
overalt det Bedste som Sygdom? Halv Sygdom er et
Onde. Hel Sygdom er Lyst og det den høiere.»
Saaledes taler Novalis ogsaa om en mystisk Kraft,
«der synes at være Lystens og Ulystens Kraft»,
«deren begeisternde Wirkungen wir so ausgezeichnet
in den wollüstigen Empfindungen zu
bemerken glauben.»
Til denne vellystige Sygelighedsfølelse hos
Novalis svarer i Pietismen Syndsbevidstheden,
denne aandige Sygdom, der tillige er en Vellyst.
Om denne Sammenhæng har Novalis den klareste
Bevidsthed. Han siger: «Den christelige Religion
er den egentlige Vellystens Religion. Synden er
det mest Pirrende med Hensyn til Kjærlighed til
Guddommen; jo syndigere et Menneske føler sig,
desto christeligere er det. Ubetinget Forening
med Guddommen, det er Syndens og Kjærlighedens
Formaal», og et andet Sted: «Det er mærkværdigt
nok, at ikke for længe siden den Association,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
