Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. Det romantiske Gemyt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stjerner synes os de uendelige Øine, som Natten
aabner i os. Videre skue de end de blegeste
blandt hine talløse Hærskarer, uden Trang til
Lyset gjennemskue de et elskende Gemyts Dybder,
hvad der fylder et høiere Rum med usigelig
Vellyst. —
«Priset være Verdensdronningen, den høie
Forkynderinde af hellige Verdener, Pleierinden
af salig Kjærlighed! hun sender mig Dig, Du,
min søde Elskede, Nattens elskelige Sol. Nu
vaager jeg, thi jeg er Din og Min: «Du har
forkyndt mig Nattens Livsevangelium, gjort mig til
et Menneske. Fortær med aandig Gløden mit
Legeme, saa at jeg let og luftig kan blande mig
inderligere med Dig og Brudenatten vare evig.»
Man føler den af Svindsot Fortæredes Attraa
i dette hektiske Udbrud. Saaledes hedder det
ogsaa i Lucinde: «O evige Længsel! endelig vil
Dagens frugtesløse Smægten og forfængelige
Blænden synke og slukkes og en stor Kjærlighedsnat
evigt føle sig beroliget.» I Tanken om en ikke
momentan, men evig Omfavnelse mødes begge de
romantiske Natsværmere.
I denne Begeistring for Natten ligger Spiren
til den religiøse Mystik. Hos Justinus Kerner
og Jung Stilling gaaer Mystiken over til
Aandetro og Spøgelsefrygt. I enkelte af de senere
Romantikeres Skrifter, som f. Ex. i Achim v.
Arnims «Die schöne Isabella von Egypten» ere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
