Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11. Længselen; den blaa Blomst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Natten. Men han dukker op igjen fra de
Døde. Et nyt vidunderligt Væsen har sluttet
sig til ham. Hun erstatter ham Mathilde. — Anden
Del er kun udkastet: Hele Verden flakker Heinrich
rundt. Efter at have oplevet alt Jordisk
skulde han «vende tilbage til sit Gemyt som til
sit gamle Hjem.» Her forandrer Verden sig til
et rent poetisk Aanderige. Verden bliver Drøm,
Drømmen Verden. Han finder Mathilde igjen,
men Mathilde er ikke mere forskjellig fra Cyane,
hans anden Elskede. Denne Dobbeltkjærlighed
var som Novalis’s egen kun een. Alle Tids- og
Livsforskjelle ophæves nu i hans Gemyts Enhed.
Gemyttets, Kjærlighedens og den evige Troskabs
Fest bliver feiret. Ved denne Fest feirer
Allegorien sine skjønneste Triumpher. Det gode og
det onde Princip træde op i Væddekamp og synge
Vexelsange, ligeledes Videnskaberne, ja endog
Mathematiken. Indiske Planter blive besjungne.
Formodentlig har Lotusblomsten som mere eller
mindre egnet til blaa Blomst skullet spille en
Rolle. — Slutningen er kun yderst let antydet.
Heinrich finder den blaa Blomst, det er Mathilde ...
Heinrich plukker den blaa Blomst og forløser
Mathilde fra den Fortryllelse, som har overvældet
hende; men hun mistes atter. Han stivner af
Smerte og bliver til en Sten. Edda (den blaa
Blomst, Østerlænderinden, Mathilde) [Firdobbeltgjængeri!]
ofrer sig til Stenen, han forvandler sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
