Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11. Længselen; den blaa Blomst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til et klingende Træ. Cyane omhugger Træet,
og opbrænder sig med det, han bliver til en
gylden Vædder. Edda, Mathilde maa ofre den, og
han bliver atter Menneske. «Under alle disse
Forandringer har han alleslags underlige Samtaler.»
Man troer det villigt. Det i vor Litteratur til
«Heinrich v. Ofterdingen» nærmest svarende Digt
er Ingemanns af Grundtvig beundrede «De sorte
Riddere». Hvor beslægtet Ingemanns Stemningsliv
under Udarbeidelsen var med den tydske
Romantikers, kan sees af hans Autobiographi. «Det
store bevægede Verdensliv udenfor mig agtede jeg
i hele denne Periode kun lidet paa. Selv Flammerne
fra Moskau, den store Armees Undergang
og Napoleons Fald vare mig transitoriske
Phænomener ...; selv i Tydsklands Befrielseskamp saa
jeg kun det søndersplittede Folkeliv i Tvedragt
med sig selv og de ædleste Kræfter uden Enhed
og Sammenhold i deres Inderste. Mellem
Ideelivet og Menneskelivet blev der mig et
svælgende Dyb, som kun Kjærlighedens og
Poesiens himmelske Regnbue kunde lægge Broen over...
Jeg digtede mig ind i en Eventyrverdens Labyrinth,
hvori Kjærligheden var min Ariadnetraad,
og hvori jeg med Livspoesiens Verdensharpe, hvis
Strenge Genien udspænder imellem Fjelde over
Afgrundene, vilde dysse Tilværelsens Uhyrer
i Søvn og opløse alle Dissonantser og Gaader i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
