Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11. Længselen; den blaa Blomst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
rørende. Den stakkels Oldenborre var et fader og
moderløst Barn. Faderen var i Krig, og «hvor
kunde den ikke føre ham hen!» Og Moderen? om
hende «vare Efterretningerne endnu ubestemtere.»
I Pommern! og Pommern brændt! Hvilket
Spillerum for Phantasien, og nu tilmed den stakkels
Oldenborre, der baaret af sine Savn, søgende fløi
ud i den vide, vide Verden. Sandelig, man
bliver Barn igjen. Men lad os fastholde Sagens
Idee:
Individets Længsel efter den uendelige Lykke
beroer, som jeg sagde, paa den Tro, at denne
uendelige Lykke maa være at finde for Individet.
Men denne Tro paa Lykken, den beroer paany
paa Individets romantiske Overbevisning om dets
egen uendelige Vigtighed. Selve Udødeligheden
er jo kun en Følge af denne Individets kosmiske
Vigtighed. Og denne Tro paa Individets uendelige
Betydning er ægte middelalderlig. Hele Videnskaber,
som Astrologien, vare dengang grundede
paa den. Selv Himlens Stjerner stode i Forhold
til det enkelte Individs Skjæbne, beskjæftigede
sig ligesom med den. Himmel og Jord med Alt,
hvad som derudi befandtes, dreiede sig om
Individet. Derfor savne Romantikerne Astrologien og
ønske den tilbage. Den blaa Blomst er i
Astrologien Individets Stjerne, som i Alchymien
de Vises Sten (Smign. Hauchs Guldmageren).
I sine Forelæsninger «Über Litteratur, Kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
