Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11. Længselen; den blaa Blomst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
und Geist des Zeitalters» (1802) siger A. W.
Schlegel: «I den Mening, i hvilken man kan
kalde Kepler den sidste store Astrolog, maa
Astronomien atter blive til Astrologi. —
Astrologien er ved en anmassende Videnskabelighed,
som den ikke kunde hævde, kommen i Foragt;
men ved den Maade, hvorpaa Sagen er udført,
kan dens Idee ikke nedværdiges, en Idee, for
hvilken uforgjængelige Sandheder ligge til Grund.
Stjernernes dynamiske Indvirkning, at de ere
besjælede af Intelligentser og omtrent som
Underguddomme udøve Skaberkraft i de dem underlagte
Sphærer, det er ubestrideligt en langt høiere
Forestillingsmaade, end at tænke sig dem som døde,
mechanisk-regjerede Masser.» Og saaledes siger
Heiberg i Brevet til Buntzen: «Man maa indrømme,
at Middelalderen med sin alchymistiske og
astrologiske Overtro, som dog var grundet i Troen paa
Naturens og paa Aandens Enhed ... stod ... i sand
videnskabelig Aand høit over den nuværende
Tid med dens nygterne Forsagen af det Eneste,
som det i sidste Instans kommer an paa.» Og
ganske paa samme Maade priser han Astrologien
som «grundet paa Middelalderens dybsindige
Mystik», i sin Afhandling om Hveen. Naar selv
Heiberg kunde prise de astrologiske Fordomme
hos Tycho Brahe, kan man saa undre sig over,
at Grundtvig gav ham Ret i Antagelsen af Jorden
som Verdenscentrum? Romantik! Romantik!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
