Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 12. Den romantiske Poesi og Politiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Uden mindste smaaligt Nag eller Harme klæde de
to Kjæmper sig nu i Vaaben, svinge sig paa
deres fnysende Gangere, Svendene slutte Kreds
og holde, hvis det er Midnat, Faklerne i Veiret,
man hugger af bedste Evne løs paa hinanden, og
idet den Ene synker blodig til Jorden, kaster
den Anden med Broderømhed sig over ham,
forbinder med udsøgt Saarlægekunst hans Saar,
giver ham sin Arm, og «høit tonende» vandre de
begge i klirrende Rustninger derfra. De seer
let, at Menneskesjælens hele rige Liv her
forsøges voldsomt tilbageført til nogle faa
conventionelle Elementer: Æren, Troskaben, Kjærligheden
med Knæfald i Tugt og Ære.
I Forening hermed staaer den dybeste Foragt
for alle andre Stænder end den priviligerede.
Helten, Ridder Otto, er paa en Maskerade hos
sin Ven, den unge Kjøbmand Tebaldo. Her
optræde nogle Gjøglere og opføre forskjellige
Scener. Blandt andre kommer en Krigsmand i
Harnisk, der bøier sig for Plutus, Rigdommens Gud,
og siger følgende Vers:
Für Beulen Silber, Gold für Blut,
Herr, gieb Dein Gut, so schlag ich gut.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
